Skip til hoved indholdet

Rødding, Isfuglevænget

Isfuglevænget - Rødding

Store og attraktive byggegrunde i det nord-østlige Rødding til salg

Isfuglevænget slynger sig smukt i landskabet og de større byggegrunde i smukke omgivelser med grundstørrelser varierende mellem 1002-1475 m2, hvor hele familiens liv har god plads til at udfolde sig frit.

Området omkring Isfuglevænget indgår i en helhedsplan, som blev opstartet tilbage ved grundlæggelse af boligerne på Solbakken. Nu udvides området med naturlige, rekreative områder og eget stisystem, der har forbindelse til Rødding Skole, således at børnefamilierne roligt kan sende børnene af sted.

Isfuglevænget ligger med en yderst attraktiv placering i Rødding både i forhold til skoler og institutioner, men også til dagligvareindkøb.

I Rødding finder man også mange fine butikker, Hotel Rødding, Rødding Højskole, Rødding Aktivitetshus og ikke mindst Rødding Centret, der er et stort aktiv for foreningslivet. Udover Rødding Centrets svømmehal, fitnesscenter, sportshaller og mange udendørs faciliteter indeholder centret ligeledes både bibliotek, biograf og bowlingcenter.

Isfuglevænget har fået sit smukke navn, da der bor og yngler Isfugle i de smukke naturomgivelser netop Rødding. Fuglen er med sine fine blå-grønne farver et tegn på god vandkvalitet, da den trives bedst i rene vandløb og søer. 

Oversigtskort over grunde til salg


GrundArealMindstepris*

Status

Isfuglevænget 31.290
522.450
Ledig
Isfuglevænget 4
1.475
567.875
Ledig
Isfuglevænget 5
1.179
506.970
Ledig
Isfuglevænget 6
1.423
547.855
Ledig
Isfuglevænget 7
1.218
523.800
Ledig
Isfuglevænget 8
1.400
539.000
Ledig
Isfuglevænget 91.143493.510Ledig
Isfuglevænget 10
1.224
471.240
Ledig
Isfuglevænget 12
1.442
555.170
Ledig
Isfuglevænget 13
1.002
385.770
Ledig
Isfuglevænget 15
1.054
415.902
Ledig

*Mindsteprisen er inklusiv moms og eksklusiv tilslutningsbidrag til forsyningsselskaber.

Mindsteprisen for Isfuglevænget 4, 6, 8, 10, 10, 12, 13, og 15 er 385 kr. pr. m2
Mindsteprisen for Isfuglevænget 3 er 405 kr. pr. m2
Mindsteprisen for Isfuglevænget 5 og 7  er 430 kr. pr m2

OBS: Sammen med købesummen opkræver Vejen Kommune et tilslutningsbidrag til kloak 77.901 kr.,  vand 15.625 kr., el 22.438 kr., varme 25.000 kr.,  Alle priser er inklusive moms.
I alt opkræves 140.964 kr. inklusive moms pr. boliggrund, da Vejen Kommune allerede har afholdt udgiften hertil.

Salgsmaterialer

Der henvises til de respektive forsyningsselskaber, herunder blandt andet:

Kontaktinformation:

Rødding Vandværk: Tlf./Hjemmeside 74 84 16 70 / www.roeddingvandvaerk.dk

Rødding Varmecentral: Tlf. 74 84 16 70 / www.roddingvarmecentral.dk

N1: Tlf./Hjemmeside: 70 23 00 43 / www.n1.dk

Vejen Forsyning: Tlf: 76 32 66 00 / www.vejenforsyning.dk

Jordforureningsattest for Isfuglevænget

Ifølge Region Syddanmark er der ikke registreret forurening på grundene.

Tingbogsattest udleveres ved en handel. Ønskes den udleveret på forhånd, kan du bestille den her.

Bestil en tingsbogsattest

Værd at vide om køb af byggegrunde

Hvilke vilkår er der når jeg reserverer en grund?

Du har mulighed for at reservere en byggegrund for en periode på 6 måneder. Efter de 6 måneder bortfalder din reservation automatisk i vores system, så du skal selv huske at kontakte os, hvis du ønsker at forlænge reservationen.

Det koster ikke noget at reservere en byggegrund.

Hvis du har reserveret en byggegrund, og en anden ønsker at købe grunden, skal du tilkendegive, om du ønsker at købe grunden eller vil ophæve reservationen. Tidsfristen er 8 hverdage.

Det betyder også, at du har mulighed for at afgive købstilbud på en byggegrund, der er reserveret af en anden. Hvis den anden senest efter 8 hverdage meddeler, at vedkommende ikke ønsker at købe grunden, så kan du købe grunden.

Spørgsmål om reservation kan rettes til Teknik & Miljø, tlf. 79 96 60 75 eller via Digital Post.

Ønsker du at reservere en byggegrund, så skal du udfylde vores digitale reservationsformular

Kan jeg undersøge jordbunden på en grund, inden jeg køber den?

Hvis du gerne vil sikre dig, at dit drømmehus kan bygges på den grund, du overvejer at købe, så kan du indhente tilladelse hos os til at foretage en geoteknisk undersøgelse inden du køber grunden.

Tilladelsen gives under betingelse af, at undersøgelsen foretages for egen regning
af et geoteknisk firma, som vi på forhånd har godkendt, og at grunden efter
undersøgelsen reetableres til samme stand som inden undersøgelsen.

Hvis du ønsker en tilladelse, så kontakt Anne Kirstine Skytt på tlf. 79 96 60 55 eller via Digital Post.

Hvilke vilkår er der for køb af en grund?

For hver udstykning er der udarbejdet en standardkøbsaftale. Af standardkøbsaftalen fremgår det, hvilke vilkår der er gældende for den kommende handel.

Kan jeg købe en grund, der er reserveret af en anden?

Du har mulighed for at afgive købstilbud på en byggegrund, der er reserveret af en anden. Hvis den anden senest efter 8 hverdage meddeler, at vedkommende ikke ønsker at købe grunden, så kan du købe grunden.

Kontakt Teknik & Miljø i Vejen via Digital Post eller på telefon 79 96 60 75, hvis du ønsker at afgive købstilbud på en grund.

Kan jeg fortryde mit køb?

Købet er omfattet af reglerne om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 28. september 2007

Hvis du vil fortryde dit køb, skal du give os skriftlig underretning herom inden 6 hverdage. Fristen regnes fra den dag, aftalen indgås, uanset om aftalen er betinget af et eller flere forhold. Ved beregning af fristen medregnes ikke lørdage, søndage, helligdage eller Grundlovsdag.

Underretning om, at du vil fortryde købet, skal være kommet frem til os inden fristens udløb.

Hvis du vil fortryde dit køb, skal du desuden betale et beløb (godtgørelse) på 1% af den aftalte købesum til os. Dette beløb skal være betalt inden udløbet af 6-dages fristen.

Kan prisen forhandles?

Det er ikke muligt for os at lave individuelle forhandlinger om priserne. Alle priserne er politisk vedtaget, og hvis en pris skal ændres, så kræver det en ny politisk beslutning efterfulgt af et offentligt udbud i 14 dage. Priserne revideres en gang om året.

Hvornår er der overtagelsesdag?

Overtagelsesdatoen og betalingsfristen vil typisk ligge ca. en måned efter, at du har meddelt os, at du ønsker at købe grunden.

Hvem skal jeg kontakte vedr. spørgsmål om lokalplan, forsyning eller byggeri?

Vi anbefaler at du undersøger om dit ønskede projekt kan opføres på den specifikke grund inden du meddeler ønske om køb af grunden.

Du kan finde kontaktoplysninger på forsyningsselskaberne på de enkelte sider for udstykningerne.

Hvis du har spørgsmål vedr. byggeri, forsyning eller lokalplan, så kontakt Teknik & Miljø via Digital Post eller på tlf. 79 96 50 00. Vil du gerne være sikker på, at grunden ikke sælges til anden side i mellemtiden, så er du velkommen til at reservere grunden.

Hvornår kan jeg søge om byggetilladelse?

Når du har meddelt os, at du ønsker at købe grunden, så kan du indsende din ansøgning om byggetilladelse. Du skal blot være opmærksom på, at udgiften til behandlingen af din ansøgning skal afholdes af dig, uanset om handlen efterfølgende fortrydes eller gennemføres.

Byggetilladelsen kan tidligst udstedes når købsaftalen er underskrevet, købesummen er betalt og overtagelsesdatoen er passeret.

Har du spørgsmål om byggetilladelser og anmeldelser, f.eks. om hvordan du ansøger om en byggetilladelse, og hvilket materiale der skal sendes med ansøgningen, kan du få flere oplysninger ved at klikke på linkene.

Nyttige informationer inder du bygger

Informationer om byggetilladelsen

Du er altid velkommen til at kontakte vores byggesagsbehandlere i Teknik & Miljø via Digital Post eller tlf. 79 96 61 49 ved spørgsmål.

Send Digital Post som borger

Send Digital Post som virksomhed 

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde skelpælene på grunden?

Du skal senest 8 hverdage efter aftalens indgåelse give meddelelse til os, hvis du ikke kan finde alle skelpæle, eller hvis nogle af dem er i stykker. Kontakt os via Digital Post eller pr. tlf. 79 96 60 75.

Er der gået mere end 8 hverdage, så skal du selv bestille en landinspektør og afholde udgiften hertil.

Ofte kan en skelpæl være helt eller delvist dækket af græs. Hvis du er i tvivl om, hvor på grunden du skal lede, så kan du se på et måleblad, hvor skelpælene er placeret. Målebladene er tilgængelige på hjemmesiden under siderne for de enkelte udstykninger.

Hvordan bestiller jeg en asfaltrampe ind til grunden? 

Når dit byggeri er udført, har du mulighed for at bestille en asfaltrampe for, at sikre adgang fra kørebanen og op til din nye overkørsel.

Du skal dermed kontakte Teknik & Miljø via Digital Post, når du er klar til at få etableret asfaltrampen.

Vejen Kommune udfører og afholder udgiften til etableringen af asfaltrampen.

Send Digital Post som borger

Send Digital Post som virksomhed 

Jeg har ikke bygget på grunden - hvad sker der så?

Vi ved at der kan være mange årsager til, at byggeri endnu ikke er påbegyndt.

Hvis du ikke har påbegyndt dit byggeri indenfor den frist, som er angivet i din købsaftale, så kan du søge om forlængelse af byggefristen eller om tilladelse til videresalg i ubebygget stand.

Hvis byggefristen er overskredet, så har vi ret til at købe grunden tilbage. Det er dog vigtigt for os at gøre opmærksom på, at det ikke er noget vi har pligt til, selvom køber ønsker det.

I de seneste år, har vi ikke ønsket at købe grunde tilbage. I stedet har vi forlænget byggefristen eller givet tilladelse til videresalg jf. de vilkår der står i købsaftalen.

Husk at gennemlæse vilkårene i købsaftalen grundigt, så du kender de specifikke vilkår.

Hvordan aflyser jeg servitutten om byggepligt/videresalg?

Når dit byggeri er færdigmeldt, så kan servitutten om byggepligt og forbud mod videresalg aflyses. De fleste aflyser først servitutten i forbindelse med, at grunden sælges videre.

Du skal bede din rådgiver om at anmelde en aflysningpåtegning i tinglysningssystemet, som vi kvitterer på som påtaleberettigede. Vejen Kommune underskriver med en enkelt underskrift i tinglysningssystemet.

Ved spørgsmål vedr. aflysning af servitutter kontakt os venligst via Digital Post eller tlf. 79 96 60 75.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg vil købe en grund?

Hvis du gerne vil købe en byggegrund af Vejen Kommune, så kontakt Teknik & Miljø i Vejen via Digital Post eller på telefon 79 96 60 75.

Teknik & Miljø hjælper dig godt i gang med handlen, og hjælper dig med at få svar på de spørgsmål du eventuelt måtte have.

Hvis du gerne vil købe en byggegrund af Vejen Kommune, eller mangler flere informationer, så kontakt Teknik & Miljø:

Anne Kirstine Skytt
Tlf. 79 96 60 55 eller send os en besked via Digital Post:

Send digital post som borger

Send digital post som virksomhed 

Vi hjælper dig godt i gang med handlen, og hjælper dig med at få svar på de spørgsmål du eventuelt måtte have.

Før du søger: De fem trin i en byggeansøgning

Før du starter et nyt byggeri op, skal du søge kommunen om tilladelse.

Læs om de fem trin i en byggeansøgning før du søger byggetilladelse. Du skal være forberedt på, at det er en kompliceret proces, hvorfor det ofte er en rigtig god ide at få hjælp af en rådgiver, så du er sikker på, at du får indsendt korrekt dokumentation.

Se mere om processen her


Når du skal i gang med et nyt byggeprojekt, er der mange ting, du skal være opmærksom på. På Vejen Kommunes hjemmeside kan du finde de informationer, du har brug for. 

Vi opfordrer dig til at tage kontakt til en byggesagsbehandler inden du går i gang med dit byggeprojekt. På den måde kan du forventningsafstemme dit projekt inden du går i gang. Det gælder både i forhold til din tidsplan og så du sikrer hvad der er muligt indenfor lokalplanen i det område, du ønsker at bygge. En forhåndsdialog sikrer typisk en hurtig sagsbehandlingstid.

Kontakt Byg & Ejendomsdata via Sikker Post

Send Digital Post som borger

Send Digital Post som virksomhed

Søg en byggetilladelse via Byg & Miljø

Søg en byggetilladelse

Reserver en byggegrund

Du har mulighed for at reservere en byggegrund for en periode på 6 måneder. Efter de 6 måneder bortfalder din reservation.

Hvis du har reserveret en byggegrund, og en anden ønsker at købe grunden, skal du tilkendegive, om du ønsker at købe grunden eller vil ophæve reservationen. Tidsfristen er 8 hverdage.

Det betyder også, at du har mulighed for at afgive købstilbud på en byggegrund, der er reserveret af en anden. Hvis den anden senest efter 8 hverdage meddeler, at vedkommende ikke ønsker at købe grunden, så kan du købe grunden.

Ønsker du at reservere en byggegrund, så skal du udfylde vores digitale reservationsformular nedenfor. Du skal bruge MitID til at udfylde formularen.

Reservér en byggegrund

Du kan få mere information om vores byggegrunde og vilkår i linket ovenfor: "Inden du køber en byggegrund"

Spørgsmål om reservation kan også rettes til Teknik & Miljø, tlf. 79 96 60 75 eller via Digital Post.

De aktuelle grunde til salg

Ønsker du at købe en allerede reserveret grund?

Du har mulighed for at afgive købstilbud på en byggegrund, der er reserveret af en anden.

Hvis den anden senest efter 8 hverdage meddeler, at vedkommende ikke ønsker at købe grunden, så kan du købe grunden. Kontakt os for nærmere info. 

Anne Skytt - Team Køb & Salg

Teknik & Miljø

Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen

Ring til os

Denne side er printet den 25-10-2024 13.59

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret om Vejen Kommune

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen

Telefon: +45 79 96 50 00