FAQ
Find svar på spørgsmål i forbindelse med køb af en byggegrund
Du kan folde hvert enkelt spørgsmål nedenunder ud og læse om svaret. Hvis du har flere spørgsmål, eller ønsker en uddybningen af svaret, så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os gennem nedenstående kontaktoplysninger.
Ofte stillede spørgsmål
Du kan se alle de aktuelle byggegrunde der er til salg i Vejen Kommune her: Alle udstykninger
Du har mulighed for at reservere en byggegrund for en periode på 6 måneder. Efter de 6 måneder bortfalder din reservation automatisk i vores system, så du skal selv huske at kontakte os, hvis du ønsker at forlænge reservationen.
Det koster ikke noget at reservere en byggegrund.
Hvis du har reserveret en byggegrund, og en anden ønsker at købe grunden, skal du tilkendegive, om du ønsker at købe grunden eller vil ophæve reservationen. Tidsfristen er 8 hverdage.
Det betyder også, at du har mulighed for at afgive købstilbud på en byggegrund, der er reserveret af en anden. Hvis den anden senest efter 8 hverdage meddeler, at vedkommende ikke ønsker at købe grunden, så kan du købe grunden.
Spørgsmål om reservation kan rettes til Teknik & Miljø, tlf. 79 96 60 75 eller via Digital Post.
Ønsker du at reservere en byggegrund, så skal du udfylde vores digitale reservationsformular
Du har mulighed for at afgive købstilbud på en byggegrund, der er reserveret af en anden. Hvis den anden senest efter 8 hverdage meddeler, at vedkommende ikke ønsker at købe grunden, så kan du købe grunden.
Kontakt Teknik & Miljø i Vejen via Digital Post eller på telefon 79 96 60 75, hvis du ønsker at afgive købstilbud på en grund.
Når du har fundet din ønskegrund kan du kontakte "Køb & Salg" af kommunal ejendom enten personligt, via mail eller ved at ringe til os.
Herefter aftales købet af grunden. Vi skal bruge dine oplysninger såsom navn(e), adresse, tlf.nr. og mail. De skal bruges til at kunne udarbejde købsaftalen, som bliver udfærdiget og tilsendes dig til almindelig håndskrevne underskrift.
Sammen med købsaftalen sender vi en faktura på købesummen, der skal betales på overtagelsesdagen/skæringsdagen. I fakturaen er der ud over grundprisens købesum også indeholdt hvis der er tilslutningsbidrag som skal betales.
Du får også tilsendt alle de dokumenter og bilag der er relevante for grunden. Det kunne for eksempel være lokalplan, måleblad, matrikelkort, ledningsplan, salgsplan, geoteknisk rapport og andet.
Lang de fleste af disse dokumenter, forefindes allerede her på hjemmesiden under de enkelte udstykninger.
Når du har læst alle dokumenterne igennem, så skal du underskrive købsaftalen og sende den retur til os.
Herefter underskriver de tegningsberettigede her fra Vejen Kommune; Borgmesteren og Kommunaldirektøren også købsaftalen og du får tilsendt en kopi af endelige underskrevne aftale.
Herefter skal fakturaen for købet betales, dette gerne før men senest på overtagelsesdagen/skæringsdagen.
Når fakturaen er indbetalt og skæringsdagen passeret, fremsendes alle informationer og dokumenter til uvildig advokat som udfærdiger skødet på grunden. Du vil af dem få besked på, hvornår skødet er klar til underskrift, hvor MitID kan anvendes. Advokatfirmaet vil også opkræve dig et håndteringsgebyr og tinglysningsafgiften.
Efter den digitale underskrift, anmeldes skødet til tinglysning og når skødet er lyst, får du tilsendt dette til dig, hvorefter handlen betragtes som afsluttet.
Har du nogen spørgsmål gennem processen eller generelt, så kan du altid kontakte os pr. telefon eller mail.
Hvis du gerne vil sikre dig, at dit drømmehus kan bygges på den grund, du overvejer at købe, så kan du indhente tilladelse hos os til at foretage en geoteknisk undersøgelse inden du køber grunden.
Tilladelsen gives under betingelse af, at undersøgelsen foretages for egen regning
af et geoteknisk firma, som vi på forhånd har godkendt, og at grunden efter
undersøgelsen reetableres til samme stand som inden undersøgelsen.
Hvis du ønsker en tilladelse, så kontakt Anne Kirstine Skytt på tlf. 79 96 60 55 eller via Digital Post.
Købet er omfattet af reglerne om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 28. september 2007
Hvis du vil fortryde dit køb, skal du give os skriftlig underretning herom inden 6 hverdage. Fristen regnes fra den dag, aftalen indgås, uanset om aftalen er betinget af et eller flere forhold. Ved beregning af fristen medregnes ikke lørdage, søndage, helligdage eller Grundlovsdag.
Underretning om, at du vil fortryde købet, skal være kommet frem til os inden fristens udløb.
Hvis du vil fortryde dit køb, skal du desuden betale et beløb (godtgørelse) på 1% af den aftalte købesum til os. Dette beløb skal være betalt inden udløbet af 6-dages fristen.
Det er ikke muligt for os at lave individuelle forhandlinger om priserne. Alle priserne er politisk vedtaget, og hvis en pris skal ændres, så kræver det en ny politisk beslutning efterfulgt af et offentligt udbud i 14 dage. Priserne revideres en gang om året.
Der er flere trin i processen for køb af en byggegrund. Du kan i det følgende kort læse om hvert trin - og hvis du har brug for yderligere forklaring, er du altid velkommen til at kontakte os.
1) Kontakt for køb
- For at starte en handel om køb af en af kommunens byggegrunde, skal du kontakte os enten pr. telefon, digital post eller gennem linket her. Du behøver ikke have haft reserveret grunden først, du kan godt skrive til os direkte at du gerne vil købe grunden.
- Du vil få en skriftlig bekræftelse fra os, for at vi har modtaget din købsinteresse, og vi beder dig om nogle kontaktinformationer der skal bruges til selve handlen.
- Fra du har givet os besked om at du ønsker at købe en grund, til at handlen er indgået og overtagelsesdagen falder påregner vi max 1 måneds løbetid.
2) Udarbejdelse af købsaftale og handlens dokumenter
- Vejen Kommune udarbejder købsaftale for handlen med dine og vores informationer. Alle kommunens købsaftaler indgås kun uden forbehold af nogen art.
- Denne bliver tilsendt til dig for underskrift. Dette skal være en rigtig underskrift og kan ikke signeres med MitID.
Købsaftalen vil indeholde en masse informationer omkring hvilken grund du køber, hvor stor den er, hvilke servitutter og forpligtelser der ligger på den, hvilke forhold du skal overholde når du bygger, samt selve skæringsdatoen for handlen. Dette er dagen hvor grunden rent juridisk overgår til jer og det er også dagen, hvor der senest skal være betalt for købesummen og tilslutningsbidrag. - Sammen med købsaftalen bliver der tilsendt en faktura for selve grundens købesum samt for tilslutningsbidrag. Herudover vil du også modtage måleblad, lokalplan for området etc.
- Du skal sende købsaftalen tilbage til os underskrevet.
- Herefter underskriver Vejen Kommunes tegningsberettigede: Borgmesteren og Kommunaldirektøren begge på købsaftalen for handlen. Vi sender herefter en kopi af den underskrevne købsaftale tilbage til dig.
- Fortrydelse af køb: Det er også fra dette tidspunkt at de 6 hverdage hvori, du kan nå at fortryde købet beregnes fra: den dag Vejen Kommune har underskrevet og dermed accepteret købsaftalen.
3) Skæringsdag og indbetaling af faktura
- Skæringsdagen eller overtagelsesdatoen vil fremgå af købsaftalen, og dette er den dato hvor indbetaling af købesummen og tilslutningsbidragene skal være foretaget.
- Når Vejen Kommune kan se at indbetalingen af fakturaen for købesum og tilslutningsbidrag er overført til fulde, vil vi kontakte et advokatfirma med henblik på udarbejdelse af skøde for handlen og tinglysning af denne. Advokatfirmaet skal bruge købsaftalen som vi tilsender til dem, sammen med denne oplyser vi også dine normale kontaktoplysninger til dem, så de kan tage kontakt til dig angående tinglysning af skødet.
- Det er også nu at byggetilladelsen tidligst kan udstedes til dig, hvis du allerede har ansøgt om den i forvejen.
4) Skøde og tinglysning
- Nu er købsaftalen underskrevet af begge parter; køber (dig) og sælger (Vejen Kommune), og fakturaen er betalt. Fortrydelsesfristen er også udløbet og nu vil advokatfirmaet kontakte jer for at forklare om det videre forløb.
- Du skal som køber betale omkostningerne i forbindelse med tinglysning af skødet. Den faste statslige tinglysning afgift lægges sammen med den variable udgift på 0,6% af købesummen oprundet til hele hundrede. Dette betales til advokatfirmaet. Der kan påløbe yderligere udgifter forbundet hermed, hvis en eller flere af køberne ikke har dansk statsborgerskab og der yderligere betingelser for køb af fast ejendom i Danmark skal træde i kraft.
- Herefter skal I underskrive skødet inde på tinglysning (denne gang med MitID)
- Vejen Kommunes to underskriftsberettigede Borgmesteren og Kommunaldirektøren underskriver også for tinglysning af skødet.
- Nu behandler tinglysningen skødet og underskrifterne
5) Handlens afslutning
- Advokaten vil nu kontakt dig når skødet er tinglyst i anmærkningsfri tilstand og handlen dermed kan anses som værende afsluttet.
Overtagelsesdatoen og betalingsfristen vil typisk ligge ca. en måned efter, at du har meddelt os, at du ønsker at købe grunden.
Når du har meddelt os, at du ønsker at købe grunden, så kan du indsende din ansøgning om byggetilladelse. Du skal blot være opmærksom på, at udgiften til behandlingen af din ansøgning skal afholdes af dig, uanset om handlen efterfølgende fortrydes eller gennemføres.
Byggetilladelsen kan tidligst udstedes når købsaftalen er underskrevet, købesummen er betalt og overtagelsesdatoen er passeret.
Har du spørgsmål om byggetilladelser og anmeldelser, f.eks. om hvordan du ansøger om en byggetilladelse, og hvilket materiale der skal sendes med ansøgningen, kan du få flere oplysninger ved at klikke på linkene.
Nyttige informationer inder du bygger
Informationer om byggetilladelsen
Du er altid velkommen til at kontakte vores byggesagsbehandlere i Teknik & Miljø via Digital Post eller tlf. 79 96 61 49 ved spørgsmål.
På alle de grunde kommunen sælger, er der tinglyst en deklaration om byggepligt indenfor 2 år samt forbud mod videresalg af grunden i ubebygget stand. Du skal derfor påbegynde byggeri på grunden senest 2 år efter køb, og byggeriet skal gennemføres uden unødigt ophold.
Jeg har ikke bygget på grunden - hvad sker der så?
Vi ved at der kan være mange årsager til, at byggeri endnu ikke er påbegyndt.
Hvis du ikke har påbegyndt dit byggeri indenfor den frist, som er angivet i din købsaftale, så kan du søge om forlængelse af byggefristen eller om tilladelse til videresalg i ubebygget stand.
Hvis byggefristen er overskredet, så har vi ret til at købe grunden tilbage. Det er dog vigtigt for os at gøre opmærksom på, at det ikke er noget vi har pligt til, selvom køber ønsker det.
I de seneste år, har vi ikke ønsket at købe grunde tilbage. I stedet har vi forlænget byggefristen eller givet tilladelse til videresalg jf. de vilkår der står i købsaftalen.
Husk at gennemlæse vilkårene i købsaftalen grundigt, så du kender de specifikke vilkår.
Der er tinglyst en servitut på alle kommunens salgsklare byggegrund, som gør at en ubebygget grund ikke må sælges videre; det vil altså sige der er forbud mod videresalg af en ubebygget grund. Af kommunens vilkår fremgår det, at kommunen kan kræve grunden tilbageskødet, hvis byggepligten på 2 år ikke overholdes, men ikke har pligt til at gøre denne ret gældende. Såfremt at kommunen vælger ikke at gøre tilbagekøbsretten gældende, kan der gives dispensation til videresalg af den ubebyggede grund, som må sælges til samme købspris som den oprindeligt er erhvervet for.
Du behøver ikke bruge en advokat i forbindelse med køb af en byggegrund af Vejen Kommune. Det er dog helt op til dig, og såfremt du ønsker at anvende advokat, sender vi gerne købsaftale m.m. til advokaten for gennemgang og berigtigelse af handlen.
Jorden i kommunens udstykninger er undersøgt og anses for at være ren.
Ifølge Region Syddanmark er der ikke registreret forurening på grundene.
Du kan søge en attest her : oplysning om grunden her
Fordi der ikke er registeret forurening betyder det, at jorden kan bortskaffes som ren jord, og der skal således ikke foretages analyse af jorden eller ske anmeldelse af flytningen. Skulle der mod forventning blive konstateret forurening under gravearbejde på grunden, skal dette straks anmeldes til Teknik & Miljø i Vejen Kommune.
Udleveres ved en handel. Ønskes den udleveret på forhånd, kan du bestille den her.
Du skal senest 8 hverdage efter aftalens indgåelse give meddelelse til os, hvis du ikke kan finde alle skelpæle, eller hvis nogle af dem er i stykker. Kontakt os via Digital Post eller pr. tlf. 79 96 60 75.
Hvis der mangler nogle skelpæle, afholder kommunen udgiften til retablering af skelpæle i ovennævnte tidsrum. Der udleveres en kopi af matrikelkortet på grunden i forbindelse med indgåelse af handlen, og her kan man se hvor skelpælene er placeret og hvilket nr. de har.
Erfaringsmæssigt kan det være svært for køber at finde skelpælene på grunden, især i lidt ældre udstykninger, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er væk. Det kan være nødvendigt at grave lidt ned i jorden i det område, hvor de er sat. Man skal være opmærksom på, at markeringspæle ikke er det samme som skelpæle. Ofte kan en skelpæl være helt eller delvist dækket af græs.
Skelpælen er et beton eller jernrør der er gravet ned i jorden, og er dermed oftest ikke synlig. En markeringspæl er derimod en træpind der er sat ned i jorden, for synligt at markere hvor skelpælen befinder sig. Disse kan til tider blive "væk" under stærk storm eller hvis de påkøres under byggeri.
Hvis du er i tvivl om, hvor på grunden du skal lede, så kan du se på et måleblad, hvor skelpælene er placeret. Målebladene er tilgængelige på hjemmesiden under siderne for de enkelte udstykninger.
Er der gået mere end 8 hverdage, så skal du selv bestille en landinspektør og afholde udgiften hertil.
Når dit byggeri er udført, har du mulighed for at bestille en asfaltrampe for, at sikre adgang fra kørebanen og op til din nye overkørsel.
Hvad er en overkørsel egentligt?
En overkørsel er betegnelsen for det stykke, der går fra asfaltkanten til din grund/matrikel. Overkørsler skal altid placeres i overensstemmelse med lokalplanen for området.
Kørsel til og fra en grund skal foregå ad overkørsler som er godkendte af os.
Du skal dermed kontakte Teknik & Miljø via Digital Post, når du er klar til at få etableret asfaltrampen.
Vejen Kommune udfører og afholder udgiften til etableringen af asfaltrampen.
Hvis det viser sig, at en brønd, et kabelskab, en lygtepæl eller fx et træ står i vejen for dit byggeri, og du ønsker det flyttet, skal du selv betale omkostningerne, der er forbundet hermed.
I forbindelse med købet udleveres der i størstedelen af kommunens udstykninger en ledningsplan, hvor placeringen af kabelskabe, lygtepæle m.m. fremgår, så det er muligt at tilpasse placeringen af huset og indkørslen. Det kan i øvrigt altid anbefales at besigtige forholdene på grunden.
Det er ikke sikkert at en lygtepæl eller kabelskab altid kan flyttes. Det kommer an på flere forskellige faktorer, og specielt lygtepæle, og lyskeglen herfra har betydning for trafiksikkerheden.
En grundejerforening dannes af beboerne i området. Foreningen sørger for vedligehold af veje og grønne områder. Ved de fleste udstykninger er der pligt til medlemskab af grundejerforeningen.
Ud over selve købesummen for grunden, skal der også betales for tilslutning til for eksempel el, vand, varme og spildevand.
Nogle af disse udgifter har kommunen forudbetalt i forbindelse med byggemodning af grundene, og vil blive opkrævet samtidigt med købesummen.
De resterende tilslutninger betales direkte til forsyningsselskaberne ved anmodning om tilslutning.
Se vilkårene for de enkelte udstykninger for oplysning om, hvad der skal betales samtidig med købesummen, og hvad den samlede udgift cirka udgør.
Det er forskellige fra by til by rundt om i Vejen Kommune, hvilke forsyningsselskaber der er når jeres nyopførte hus skal tilsluttes til stikledningerne alt efter om der er tale om el, vand, varme, kloak og antenne.
Du skal kigge efter fanen for Forsyningsselskaber inde under hver af den enkelte udstykninger.
Tilslutningsafgift for at blive tilsluttet skal også betales - og det er forskellige fra udstykning til udstykning hvad der er forudbetalt af kommunen og dermed bliver opkrævet samtidigt med købesummen af kommunen. De resterende tilslutninger skal betales direkte til forsyningsselskaberne når du anmoder om tilslutning.
Før du søger: De fem trin i en byggeansøgning
Før du starter et nyt byggeri op, skal du søge kommunen om tilladelse.
Læs om de fem trin i en byggeansøgning før du søger byggetilladelse. Du skal være forberedt på, at det er en kompliceret proces, hvorfor det ofte er en rigtig god ide at få hjælp af en rådgiver, så du er sikker på, at du får indsendt korrekt dokumentation.
Når du skal i gang med et nyt byggeprojekt, er der mange ting, du skal være opmærksom på. På Vejen Kommunes hjemmeside kan du finde de informationer, du har brug for.
Vi opfordrer dig til at tage kontakt til en byggesagsbehandler inden du går i gang med dit byggeprojekt. På den måde kan du forventningsafstemme dit projekt inden du går i gang. Det gælder både i forhold til din tidsplan og så du sikrer hvad der er muligt indenfor lokalplanen i det område, du ønsker at bygge. En forhåndsdialog sikrer typisk en hurtig sagsbehandlingstid.
Kontakt Byg & Ejendomsdata via Sikker Post
Send Digital Post som virksomhed
Søg en byggetilladelse via Byg & Miljø
Hvad er et udbud?
Før en kommune må sælge en byggegrund, skal byggegrunden udbydes til salg i henhold til bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
Et udbud er en lovpligtig periode af minimum 14 dages varighed, hvor alle kan byde på en eller flere af kommunens grunde i henhold til de fastsatte vilkår som fremgår af udbudsmaterialet på hjemmesiden. Udbudsmaterialet består af alle de oplysninger som er tilgængelige på udbudssiden.
Efter udbuddet sættes de grunde, der ikke blev solgt, til salg på hjemmesiden, hvorefter man kan reservere og købe på almindelig vis.
Sker der noget med priserne?
Byrådet fastsætter en mindstepris forud for udbuddet.
Prisen efter et udbud vil som regel være den samme som under udbuddet - medmindre prisen er blevet budt op i udbuddet.
Hvordan byder jeg?
Du skal afgive dit bud på en tilbudsblanket som findes på udbuddets hjemmeside eller som kan udleveres af Teknik & Miljø i Vejen.
Tilbudsblanketten kan afleveres på én af følgende måder:
Digitalt
Tilbudsblanketten printes ud, udfyldes og scannes ind. Derefter kan den sendes gennem vores digitale system.
Fysisk
Print tilbudsblanketten ud, udfyld den og send den i en gul svarkuvert med posten til Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen eller aflever svarkuverten i Vejen Kommunes postkasse på samme adresse, senest ved udbuddet deadline!
Den gule svarkuvert skal hentes hos Teknik & Miljø på Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen eller bestilles på tlf. nr. 7996 6055 / 7996 6203 eller via digital post.
Afleveres tilbudsblanketten i den gule svarkuvert, er det vigtigt at markerer svarkuverten med navnet på området som er i udbud.
Husk at budfristen skal overholdes uanset, hvordan du afgiver dit bud.
Bud lavere end mindsteprisen vil ikke komme i betragtning.
Grundene sælges til højstbydende, og der er således ikke mulighed for at byde igen, hvis andre har budt højere end dig på en grund.
Du kan vælge at byde på én eller flere grunde, hvor mange du ønsker at købe, skal fremgå ved hørende spørgsmål i tilbudsblanketten.
Hvornår og hvordan får jeg svar?
Vi ved hvor meget, der kan være på spil, når man byder på en grund. Vi bestræber os derfor på at give svar til alle hurtigst muligt. Oftest sender vi svaret afsted allerede første hverdag efter budfristen. Svaret modtager du i din digitale postkasse.
Da det forekommer, at flere byder på samme grund, så skal alle naturligvis have svar på samme tid. Derfor oplyser vi ikke resultatet til nogen, hverken telefonisk eller skriftligt før ALLE budgivere har modtaget svar i deres digitale postkasse.
Kan jeg fortryde mit bud?
Indtil budfristen er passeret, så kan et bud annulleres uden omkostninger. Det er vigtigt, at du kontakter os telefonisk på tlf. 79 96 60 55 eller sender en mail via Digital Post inden budfristen udløber.
Når vi har meddelt dig, at dit bud er accepteret så gælder en fortrydelsesret jf. lovbekendtgørelse. nr. 1123 af 22. september 2015 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. Du kan træde tilbage fra handlen, hvis du inden 6 hverdage efter, at tilbuddet er accepteret, skriftlig giver Vejen Kommune meddelelse herom og mod at betale 1% af købesummen.
Hvornår kan jeg søge om byggetilladelse?
Du kan søge om byggetilladelse, når vi har meddelt dig, at vi har accepteret dit bud. Du skal blot være opmærksom på, at udgiften til behandlingen af din ansøgning skal afholdes af dig, uanset om handlen fortrydes eller gennemføres.
Byggetilladelsen kan tidligst udstedes når købsaftalen er underskrevet, købesummen er betalt og overtagelsesdatoen er passeret.
Bliv bekendt med grunden
Det første skridt er at lære grunden at kende og dens omgivelser. Vær opmærksom på terræn- og niveauforskelle, udsigt, høje træer, nærliggende bygninger og solens bane gennem dagen. Disse faktorer bør overvejes, når du vælger placeringen af din villa eller sommerhus. Solens indfald på forskellige sider af huset kan være afgørende for, hvor du ønsker at placere terrasserne. Hvis der er trafikerede veje i nærheden, kan støjniveau og indsyn også være vigtige at tage højde for.
Tjek retningen og kompasset
Når du planlægger placeringen af værelser i dit hus, er der nogle generelle anbefalinger, der kan hjælpe dig med at maksimere komforten og udnytte solens lys og varme optimalt.
Soveværelse:
Placering: Mod øst.
Begrundelse: Morgensolen fra øst giver et naturligt og behageligt lys, der kan hjælpe med at vække dig blidt om morgenen. Det kan også bidrage til at regulere din døgnrytme. Her ud over vil solen ikke stå og bage ind og varme rummet op i løbet af resten af dagen og det soveværelse vil ikke være ophedet til aften.Stue:
Placering: Mod syd eller vest.
Begrundelse: Stuer er ofte de rum, hvor man opholder sig mest om eftermiddagen og aftenen. Ved at placere stuen mod syd eller vest, kan du nyde eftermiddags- og aftensolen, hvilket skaber en lys og varm atmosfære.Køkken:
Placering: Sydvest til spisepladsen og nordøst til madlavning.
Begrundelse: En sydvestlig placering til spisepladsen giver mulighed for at nyde eftermiddagssolen under måltiderne, mens en nordøstlig placering til madlavning kan hjælpe med at holde køkkenet køligere under madlavningen.Vaskerum og hovedindgang:
Placering: Fleksibel.
Begrundelse: Disse rum er mindre følsomme over for sollys og vejret generelt. Derfor kan de placeres mere fleksibelt i forhold til resten af huset. Det kan være praktisk at placere vaskerummet tæt på køkkenet eller badeværelset for nem adgang til vandforsyning.Terrasser:
Placering: Afhængig af solens bevægelse.
Begrundelse: Overvej, hvordan solen bevæger sig rundt om huset i løbet af dagen. Placeringen af terrasserne bør tage højde for, hvor du ønsker at nyde solen mest. For eksempel kan en terrasse mod syd være ideel til solbadning, mens en terrasse mod vest kan være perfekt til at nyde solnedgangen.Støjniveau og indsyn:
Overvejelse: Hvis der er trafikerede veje eller andre støjkilder i nærheden, bør du tage højde for dette ved placeringen af værelserne. Overvej også indsyn fra naboer og forbipasserende for at sikre privatlivets fred.
Ved at tage disse faktorer i betragtning kan du skabe et hjem, der er både funktionelt og behageligt at opholde sig i hele dagen. Hvis du har brug for yderligere hjælp eller specifikke råd, er du velkommen til at spørge!
Anne Skytt - Team Køb & Salg
Teknik & Miljø
Rådhuspassagen 3, 6600 VejenRing til os
Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.