Velkommen til Lintrup!

Lintrup ligger midt mellem Kolding og Esbjerg, syd for Kongeåen.

I Lintrups omegn ligger to turistattraktioner, Glad Zoo Park og Wellings Landsbymuseum. I Safari Zoo parken findes bl.a. små bjørne, hyæner, dingoer, losser, kænguruer, aber, yakokser, papegøjer, krokodiller, slanger og andre krybdyr. Et fantastisk sted for børnefamilier.

Lidt sydvest for Lintrup ligger Wellings Landsbymuseum, Danmarks mest særprægede museum. Det er et frilandsmuseum hvor du kan vandre i en rekonstrueret landsby fra omkring år 1900.

Lintrup by er mere end historie og vilde dyr. Det er et hyggeligt lokalsamfund med  et rigt foreningsliv. Byen har et tæt samarbejde med nabobyen Hjerting. 

Besøg byens hjemmeside

MERE OM LINTRUP
Læs om afstande til og fra byen,  dagtilbud og skole, samt fritidsaktiviteter herunder.

                      ↓ ↓ ↓

 

 

 

Fra Lintrup, kan du i din bil nå til...

Vejen på 19 min, Kolding: 34 min, Billund: 41 min, Esbjerg: 37 min, Haderslev: 38 min, Varde: 42 min, Odense: 1 t. 23 min, Århus: 1 t. 33 min.

Børnepasning og skoler i/tæt på Lintrup

I Lintrup er der børnecenter med børnehave, skole og SFO. Her bliver børnene under samme tag fra børnehave og til de går ud af 6. klasse. Derefter er tætteste skole i Rødding.
Familie, børn og unge - Vejen Kommune

Foreninger i Lintrup

Der er mange forskellige foreninger i byen, så mon ikke der også er en for dig:-) I byen er også et aktivitetscenter, som bruges både af børnecentret og foreninger; et naturligt samlingssted for byens borgere. Lintrup ligger ved Kongeådalen. Fra Lintrup fører stier til Præsteskoven med fantastisk udsigt over Kongeåen. Her kan du nyde den dejlige natur i Kongeådalen.
Foreninger i Vejen Kommune