Velkommen til Holsted!

Holsted ligger i den vestlige del af Vejen Kommune, og infrastrukturen i området er fordelagtig, da byen ligger klos op ad motorvejen E20. Du har gode muligheder for at nå både Esbjerg og den centrale del af Trekantområdet hurtigt og ubesværet. Endelig er hele verden inden for rækkevidde, da Billund Lufthavn ligger ca. 30 km nord for Holsted.

Holsted består af Holsted By i nord og Holsted Stationsby i syd. Med tiden er de to byer langsomt vokset mod hinanden. Det gør Holsted til en langstrakt by. Sammenlagt er tvillingebyen Holsted således den tredje største by i Vejen Kommune. 

 Besøg byens hjemmeside

MERE OM HOLSTED
Læs om afstande til og fra byen,  dagtilbud og skole, samt fritidsaktiviteter herunder.

                      ↓ ↓ ↓

 

 

Fra Holsted, kan du i din bil nå til...

Vejen på 15 min, Kolding: 26 min, Billund: 29 min, Esbjerg: 28 min, Haderslev: 44 min, Varde: 31 min, Odense: 1 t. 15 min, Århus: 1 t. 26 min.

Børnepasning og skoler i/tæt på Holsted

I Holsted har du både børnepasning, skole, hal og fritidsaktiviteter. Dit barn kan gå i dagpleje eller børnehave, og for skolebørnenes vedkommende er der Højmarkskolen med skoleforløb fra 0.-9. klassetrin. Når klokken ringer ud efter sidste time, kan børnene fortsætte i SFO og ungdomsklub.
Familie, børn og unge - Vejen Kommune

Foreninger i Holsted

Der er mange forskellige foreninger i byen, så mon ikke der også er en for dig:-) I sportscentret Medius finder du to idrætshaller, klublokaler, bibliotek, cafeteria, fitnesscenter og skydebaner. Her holder mange foreninger til, f.eks. Holsted Badminton Klub, Holsted UGF, FSH88, Holsted forenede Boldklubber, FSUI, Holsted Kickboxing, Holsted Skyttekreds, Holsted Motionshold, Holsted Juniorklub. Der er seks fodboldbaner ved Medius; 1 kampbane og 5 træningsbaner.
Foreninger i Vejen Kommune