Velkommen til Sdr. Hygum!

Sdr. Hygum ligger i den sydligste del af Vejen Kommune.

Byen ligger i et område med både skov og landbrugsarealer. Sdr. Hygum er et lille hyggeligt lokalsamfund, hvor alle kender hinanden. 

Hos den lokale købmand har du mulighed for at handle dine dagligvarer. Byfest er der også med flere aktiviteter.

Besøg byens hjemmeside

MERE OM SDR. HYGUM
Læs om afstande til og fra byen,  dagtilbud og skole, samt fritidsaktiviteter herunder.

                      ↓ ↓ ↓

 

 

 

Fra Sdr. Hygum, kan du i din bil nå til...

Vejen på 24 min, Kolding: 38 min, Billund: 50 min, Esbjerg: 42 min, Haderslev: 37 min, Varde: 47 min, Odense: 1 t. 29 min, Århus: 1 t. 39 min.

Børnepasning og skoler i/tæt på Sdr. Hygum

Der er fleksinstitution i Sdr. Hygum. Skolegangen sker i Rødding, hvor de kan gå til og med 9. klasse. 10. kl. er i Vejen. Fleksinstitutionen børnehuset Luna ligger ganske tæt ved, og dermed har du pasningstilbud inden for gåafstand.
Familie, børn og unge - Vejen Kommune

Foreninger i Sdr. Hygum

Der er mange forskellige foreninger i byen, så mon ikke der også er en for dig:-) Der er en del fritidstilbud i Sdr. Hygum. Byen har en lille hal, der huser en række aktiviteter. Ud over de mere almindelige som fodbold, gymnastik og badminton, er der rideklubben og Hjemstavnsgården. Der er et forsamlingshus, og i den nedlagte skole er etableret aktivitetshus. Centralt i byen ligger kirken, der er bygget af overskud af sten fra Ribe Domkirke.
Fritidsaktiviteter i Vejen Kommune