Søg job i Vejen Kommune

Har du skruet hænderne rigtig på? Så kan du uden tvivl finde en virksomhed i Vejen Kommune, der mangler lige netop dig. Vi har knap 20.000 arbejdspladser inden for kommunegrænsen – særligt til kloge hænder med en faglært eller ufaglært baggrund. Og der er også rig mulighed for at arbejde udenfor kommunegrænsen – på en time kan du nå 335.600 arbejdspladser i Trekantområdet.

Kunne du tænke dig dit næste job i Vejen Kommune? I søgefeltet nedenfor finder du ledige stillinger – både private og offentlige – indenfor Vejen Kommunes grænser.

Hvis der ikke er et job ledigt, kan du søge på jobs i Trekantområdet her.


Alle jobs » Håndværk og service » Jobvisning

Intern Salgsteknikker

PRO-AUTOMATIC, Holsted, Danmark

Ansøgningsfrist: 13. maj 2019

Om virksomheden:

PRO-AUTOMATIC A/S er en moderne tavle-virksomhed med ca. 110 ansatte, der beskæftiger sig med procesautomatik og produktion af alle typer af el-tavler, fordelertavler, styretavler med relæteknik og PLC-styring.

PRO-AUTOMATIC A/S leverer både kundetilpassede løsninger, men udvikler også standardstyringer, hvor der stilles store krav til konkurrenceevnen både mht. teknologi og leveringssikkerhed. Vi er ofte involveret i opstarten og implementeringen af de færdige kontrol- og styretavler.

PRO-AUTOMATIC’s medarbejderne opdateres løbende med den nyeste viden inden for de enkelte fagområder. Vi arbejder mod at være så innovative som muligt. Dette gør os i stand til at levere nogle af de bedste produkter på markedet.

PRO-AUTOMATIC A/S startede i Holsted og råder i dag over et samlet produktionsareal på 6200 m2. I 2012 startede virksomheden kontor på Sjælland, og i dag serviceres kunderne på Sjælland fra kontoret i Albertslund.

Opgaven:
Du bliver en del af et erfarent team, som i dag servicerer hele Sjælland og øerne med styre- og fordelertavler. I tæt samarbejde med afdelingens salgsingeniør skal du fra vores kontor i Alberetslund servicere virksomhedens kunder på Sjælland primært indenfor segmentet fordelertavler. Dine opgaver vil være mangeartede, og efter en grundig oplæring vil du hurtigt få en bred berøringsflade i hele organisationen. Opgaverne vil eksempelvis være:

  • Salgsbackup til udekørende
  • Salg af el-tekniske løsninger til kunderne
  • Udarbejdelse af skitser, budgetpris/overslag
  • Rådgivning til kunder i telefon og på skrift
  • Specifikation, koordinering og opfølgning i forhold til kunden
  • Opfølgning på tilbud

Faglige kvalifikationer:
Vi søger en person, som er/har:

  • God el-teknisk forståelse
  • Det forventes at du har et godt kendskab til de gængse IT-systemer
  • Kendskab til Cubic- og Tabula-tavlesystemerne, vil det være en fordel
  • Gode sprogkundskaber i dansk

Personen, vi søger, kan eksempelvis komme fra et job som:

  • Salgsassistent i branchen
  • Elektriker
  • El-installatør eller maskinmester.
  • El-overmontør/projektleder fra installationsbranchen

Vigtigst er dog at du har et bredt kendskab til el-tekniske løsninger

Personlige kvalifikationer:

Afdelingen på Sjælland består i dag af 8 personer, som har et meget tæt samarbejde om at servicere virksomhedens kunder. Det er derfor vigtigt, at du:

  • Gerne vil hjælpe dine kolleger når det brænder på
  • Har et højt energiniveau, og vil gerne udfordres i hverdagen
  • Er selvkørende og motiveres af nye problemstillinger
  • Du udfordres af en travl og omskiftelig hverdag, der fokuserer på løsninger for vore kunder og et godt arbejdsmiljø

Virksomheden tilbyder dig:
En spændende udfordring med en konkurrence dygtig løn. Virksomheden vækster og det er derfor gode udviklingsmuligheder. Udfordringerne vil både være på det faglige og det personlige plan.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henning Christensen på tlf. 23 23 88 45

Alle henvendelser behandles fortroligt og vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: Når vi har fundet den rette profil.



Se opslaget på Ofir.dk