Nogle har endnu ikke fundet drømmejobbet. Andre finder det i Vejen Kommune.

JOB OG ERHVERVSLIV I VEJEN KOMMUNE

Vejen Kommune  er et vækstcenter i dansk erhvervsliv. Kommunen har i flere år ligget i toppen over de mest erhvervsvenlige kommuner, og i 2016 løb vi med prisen som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune.

Med mere end 20.000 arbejdspladser har vi også stor jobsikkerhed – ligegyldig hvilken uddannelse du har. Og vi har stor respekt for de hårdtarbejdende, kloge hænder, som driver store dele af vores erhvervsliv.

Jobmulighederne uden for Vejen Kommune er også gode. På 60 minutter kan du nå +350.000 arbejdspladser i Trekantområdet, og på 75 minutter i bil kan du være i Aarhus eller Odense.

På de følgende sider kan du læse mere om nogle af vores virksomheder, og så kan du nemt søge dig frem til de stillinger i kommunen, der er ledige netop nu.

Søg også jobs i hele Syddanmark her