Ny udstykning på vej i Rødding

Nye byggegrunde i Rødding til efteråret 2018

Vejen Kommune arbejder i øjeblikket på en ny udstykning i Rødding, der er klar til udbud i efteråret 2018.

Den gamle slagterigrund kommer til at danne rammen for ca. 10 byggegrunde som vil variere fra 971 m² - 1.221 m².

Rødding er med sine godt 2.700 indbyggere den fjerdestørste by i Vejen Kommune. Byen har et solidt kulturliv, der har sit omdrejningspunkt i multikulturhuset Rødding Centret. Her finder du to sportshaller, Rødding Bio, et bibliotek, en svømmehal, bowlingbaner, en skydebane, en svømmehal, et fitnesscenter og meget mere.

Byen har dagpleje, offentlig og privat børnehave samt 0.-9. klassetrin på Rødding Skole. Området er desuden kendt som hjemsted for Rødding Højskole – Danmarks ældste af slagsen. Lærere og elever fra højskolen er en aktiv del af byens lokalsamfund.

Rødding har et varieret handelsliv med både dagligvare- og specialbutikker.

I værd at vide boksen, kan du finde lokalplanen for området samt flere oplysninger omkring udbud og køb af parcelhusgrunde.  

Hvis du ønsker at få tilsendt salgsmaterialet, når udbuddet nærmer sig, kan du sende en mail til Christina Engdal på ceng@vejen.dk.

Denne side vil blive opdateret, så snart vi ved mere om pris og udbudsperiode.

Det er ikke muligt at reservere grunde før efter udbuddets udløb.