Jels - Barsbølmarkvej

Store byggegrunde ved skole og skøn natur i denne udstykning i det østlige Jels.

Store attraktive grunde er til salg i denne udstykning i det østlige Jels. Grundene er fra 3.461 op til 4.020 m2, hvilket dermed byder på god plads og albuerum. Grundene ligger tæt på Jels Skole og kun en lille gåtur til Nedersø, hvor der både er bademuligheder og vandreruter.

Jels er en by i børnehøjde. Her er attraktive og trygge rammer om det gode liv for hele familien med skoler, fritidsmuligheder, idrætstilbud og nærhed til naboerne.

Byen tiltrækker aktive familier, og den er en attraktiv bosætnings- og udpendlerby. I Jels er der tid, natur og plads. Og der er ro og fred til at bade i Nedersø eller vandre i naturen.

Jels ligger i den sydøstlige del af Vejen Kommune. Herfra har du god adgang til hele nærområdet, herunder Vojens, Rødding og Kolding og det øvrige Trekantområde.

Byggegrunde på Barsbølmarkvej
Grund Areal Pris Status
Barsbølmarkvej 3 3.491 m2 725.455 kr. Ledig
Barsbølmarkvej 7 3.470 m2 721.486 kr. Ledig
Barsbølmarkvej 9 3.461 m2 719.785 kr. Ledig
Barsbølmarkvej 11 3.462 m2 719.974 kr. Ledig
Barsbølmarkvej 13 3.462 m2 719.974 kr. Ledig
Barsbølmarkvej 15 4.020 m2 825.436 kr. Ledig

Mindstepriserne for parcelhusgrundene er inkl. moms samt tilslutningsbidrag til kloak og vand og ekskl. tilslutningsbidrag til øvrige forsyningsselskaber.

Ifølge Region Syddanmark er der ikke registreret forurening på grundene. 

Tingbogsattest udleveres ved en handel. Ønskes den udleveret på forhånd, kan du bestille den her.

Bestil en tingsbogsattest

 

 
Grøn = ledig / Lysegrøn = reserveret (kontakt os for nærmere info)