---
title: "Askov"
description: "Værd at vide om Askov"
date: "2026-07-09"
created: "2024-06-11"
---

[Hjem](https://boivejen.inst.vejen.dk/)

                    [Byer og lokalsamfund](https://boivejen.inst.vejen.dk/byer-og-lokalsamfund)

                [Askov](https://boivejen.inst.vejen.dk/byer-og-lokalsamfund/askov)

# Askov

![](https://boivejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/91ba1771-92bc-4010-bf17-0fbb40a738c1?width=800)

![](https://boivejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/3af305d5-eaab-4917-be72-77245a8678a1?width=800)

![](https://boivejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/7389ae13-fc76-4952-94ea-7d3c7b386396?width=800)

![](https://boivejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/c686e85b-9745-416d-85de-96d90f85d6c0?width=800)

**Her får du indflydelse på lokallivet**

Det er ikke tilfældigt, at Askov er et populært sted at slå sig ned. Byen bygger på en stærk kulturhistorie med [Askov Højskole](http://www.askov-hojskole.dk/) i centrum og har en robusthed, der mærkes i fællesskabet. Her mødes store og små på kryds og tværs i foreningslivet, på højskolen, i kirken, bylauget og i hverdagens små øjeblikke.

Efter 15 år i København var Signe de Place Knudsen skeptisk over for at vende hjem, men tvivlen forsvandt hurtigt. I dag er hun formand for idrætsforeningen og er én af de mange ildsjæle, og hun elsker det.

> Askov er et sted, hvor man ikke bare bor – man hører til.

 Askov er vokset op som højskoleby omkring . Før højskolen i 1865 kom til Askov var byen en landsby med nogle få gårde omkring bydammen.

Området ved dammen udgør stadig bymidten i Askov, men selve byen har udviklet sig til at være en 1,5 kilometer lang bebyggelse langs vejen mellem Vejen og Malt. I dag er Askov tæt på at vokse sammen med Vejen, adskilt af et kort stykke belyst vej med cykelsti.

Askov Kirke og de fleste butikker ligger ved torvet midt i byen. Byen har, som højskoleby, en række bygninger, der er bevaringsværdige af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde. I Askov findes bl.a. skole, børnehave, plejehjem, højskole og kirke. Askov er også kendt for sin efterskole.

                            [Besøg byens hjemmeside](https://askovby.dk/)

## Lidt mere om Askov

###

                                    Så lang tid tager det at køre fra Askov til...

- Vejen: 7 minutter
- Kolding: 23 minutter
- Billund: 34 minutter
- Esbjerg: 36 minutter
- Haderslev: 39 minutter
- Varde: 38 minutter
- Odense: 1 time og 11 minutter
- Aarhus: 1 time og 22 minutter

###

                                    Børnepasning og skoler i/tæt på Askov

I Askov finder du 8 dagplejere og Askov-Malt børnehave. I Vejen er der desuden to børnehaver.  I Askov finder du skole (0.-6.klasse), hvorefter eleverne starter på Grønvangskolen i Vejen. Der er også en højskole og en efterskole i byen.

Tæt på Askov ligger Vejen Friskole (i byen Læborg).

[Skoler](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/4d88955d-2ca2-44ad-a10e-1ff9051b1400 "Skoler")

[Dagtilbud 0-6 år](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/1f727bfa-5c94-4413-906d-2ef8825eb855 "Dagtilbud 0-6 år")

###

                                    Foreninger i Askov

Der er mange forskellige foreninger i byen, så mon ikke der også er en for dig:-)

Af eksempler kan nævnes: Askov Mudeaters , Askov-Vejen Krocket og Krolf Klub, Skibelund foreningen, Askov-Malt jagtforening, Askov kirke, Askov Bylaug, Askov spejder.

[Find en forening for dig](https://vejenfritid.halbooking.dk/ "Find en foreing for dig ")
